Vejledning for bagmaster
En erfaren rytter kan blive bedt om at ride bagmaster. Det er feltets master eller jagtlægger der opfordrer rytteren til at påtage sig dette ansvar, enten i god tid inden jagten afholdes eller eventuelt på jagtdagen. At ride bagmaster er et tillidshverv og skal opfattes som en ære, selv om det under visse omstændigheder kan være forbundet med problemer.
Bagmasters rolle er
- at hjælpe master til at få jagtfeltet til at få den bedst mulige ride oplevelse, uden unødvendige stop.
- at hjælpe uerfarne ryttere – eller ryttere med uerfarne heste – over forhindringerne.
Det siger sig selv, at bagmaster skal være en erfaren rytter der har så meget kontrol over sit eget ridt, at hun/han har overskud til at hjælpe andre, at man kunne holde sin hest så ekvipager der refuserer får chance for at passere forhindringen, og – i givet fald – at ride foran de ryttere der ikke ved egen hjælp kan springe forhindringerne.
Almindeligvis har en rytter 3 forsøg pr. forhindring, men bagmaster har ret og pligt til at beordre en rytter videre – uden om forhindringen – i tilfælde af flere refuseringer, eller hvis bagmaster skønner at feltet bliver spredt for meget. Bagmasters rolle kræver derfor også en vis venlig myndighed og det kan i ganske særlig tilfælde, hvor en rytter er til fare eller gene for sig selv eller andre, være nødvendigt at bede en rytter om at ride hjem– dette dog kun sammen med Master.
Hvis en jagtrute er meget snørklet kan det være praktisk at bagmaster kender ruten enten ved at have gennemredet den eller ved at have deltaget i bygningen af jagten.
Bagmasteren skal altid kommunikere eventuelle stop eller uheld til Master, så denne kan agere ud fra oplysningerne.